Som forretningsdrivende er det altid vigtigt, at holde sine kort tæt på kroppen. At finde en leverandør er ikke svært, men at finde ’den gode leverandør’ kan være en jungle. En leverandør der har den rigtige pris for en ydelse eller vare, en leverandør der kan levere til tiden, en leverandør der overholder aftaler etc. Har man selv fundet ’den gode leverandør’, ved man formentligt hvilket arbejde der ligger bag. Dette er et indlæg med fokus på hvordan man beskytter sin viden og undgår, at sprede spor, som kan føre interesserede på sporet af ’den gode leverandør’.
I nedenstående punkter antager jeg, at en konkurrent ligeså kan være en ’kunde’ eller forhandler, som skriver til kundeservice eller besøger ens website og dermed kan erhverve sig informationer. Konkurrent/kunde/forhandler nævnes nedenfor som ’en interesseret’.
Tænk en ekstra gang over hvornår der afsendes mails
Alle mails indeholder en header. En mailheader indeholder information om tidspunkt for afsendelse, information om afsender, delvis information om modtager, information om hvilke gateways og firewalls en mail passerer på sin vej og meget mere. Herunder en masse IP-adresser. Det er IP-adresserne, som kan afsløre mere end nødvendigt.
Hvordan får en interesseret fat i denne information?
Komplicerede spørgsmål. Modtages der et kompliceret spørgsmål vil de fleste formentligt videresende dette til leverandøren og afvente svar herfra. Selvfølgelig med tanke på, at kunne yde den bedste service og give et fyldestgørende svar på spørgsmålet der er blevet stillet. Når svaret kommer retur vil de fleste blot videresende denne mail. Undgå dog dette da man medsender headeren fra leverandøren.
Besvare mails når man er på forretningsrejse. Har man skrevet på hjemmesiden, fortalt en kunde telefonisk eller besvaret en mail med besked om, at man tager sig af en situation når man er ’retur fra forretningsrejse’ etc. vil man kunne komme til, at besvare mails på det forkerte tidspunkt. En kløgtig interesseret vil selvfølgelig tage kontakt med tanke på, at man er i udlandet og måske hos ens leverandør. Er man på forretningsrejse og besvarer man mails mens man er afsted, vil man medsende information om hvor man befinder sig via. headeren i ens mail. Her bør man tænke sig om en ekstra gang.
Hvordan kan informationen anvendes?
Headeren, som man ufrivilligt medsender når man sender en mail, og dermed afslører de vigtige IP-adresser, kan afsløre hvor ens leverandør eller en selv befinder sig. Med en simpel online IP-tracker er det muligt for en interesseret, at spore IP-adressen og se koordinater, land m.m. på en leverandøren eller en selv. Ofte vil man selv eller ens leverandør være dækket bag en NAT server, Proxy service eller lignende og den interesseredes søgen ender derfor hos en internetudbyder, men det forholder sig dog ikke altid sådan. Kan man ikke se den præcise lokation for leverandøren eller en selv, kan man altid spore sig ind på hvilket land der afsendes fra. Blot denne information indsnævrer en interesserets søgen gevaldigt.
Hvordan beskytter jeg ’den gode leverandør’?
Mails skal selvfølgelig besvares, men overvej hvornår og hvordan det gøres. Opret en ny mail fremfor blot, at videresende en mail man har modtaget fra f.eks. en leverandør, eller brug 5 minutter på at skrive en mail med egne ord. Er man i udlandet vil det dog ikke være nok. Køb adgang til en proxy service, der kan anonymisere ens geografiske færden, når man er på rejse. Der findes også en del gratis services til selvsamme formål. Hidemyass.com er en af de populære.
Undgå originale produktkataloger på engelsk
Er man reseller af et white label produkt, eller måske færdigt produkt, har man formentlig adgang til en række produktinformationer; herunder produktkataloger på f.eks. engelsk, som ikke vil være mærkeligt, at spørge efter for en interesseret. Pas på med at videresende disse uden, at der er styr på hvad man videresender. Produktkataloger kan indeholde skjulte informationer.
Hvordan får en interesseret fat i denne information?
En interesseret kunne skrive på engelsk og spørge efter et katalog på modersmålet – engelsk. Har man det liggende fra sin leverandør og blot videresender dette vil man hurtigt kunne videresende vigtige informationer. Vigtige informationer, som kan anvendes til at spore leverandøren.
Hvordan kan informationen anvendes?
Med en gratis online service, eller blot Adobe Reader, er det muligt for en interesseret, at se meta informationer på kataloget. Meta informationerne fortæller ofte kataloges oprindelige dokumentnavn, beskrivelsen af kataloget, forfatterens navn (firmanavn/privatperson), keywords, copyright relaterede informationer m.m. Det er informationer, som man ikke ønsker lander i en interesserets hænder.
Hvordan beskytter jeg ’den gode leverandør’?
Bed leverandøren om produktkataloget i et editerbart format, og slet de meta data det måtte indeholde. Har man kun kataloget i et ikke editerbart format, bør man selv tjekke hvilke skjulte oplysninger man medsender.
Skab egne prislister, produktblade etc.
Har man prislister liggende med vejledende priser i f.eks. euro, dollars etc. vil de fleste være tilbøjelige til blot at videresende disse til en interesseret. I dette tilfælde kunne det både være en forhandler, eller måske en slutbruger i særlige tilfælde, som man kunne vælge, at videresende disse til. Disse dokumenter vil alle indeholde informationer, i større eller mindre grad, som ligesom i eksemplet med produktkataloger på engelsk – vil kunne spores på den ene eller anden måde. Brug derfor tiden det tager, at lave egne prislister, produktblade etc. Det kan betale sig i sidste ende.
Hvordan får en interesseret fat i denne information?
Tikker der et spørgsmål ind fra en interesseret med fokus på vejledende priser, hvis de ønsker at betale i f.eks. euro, dollars etc., vil det ofte være nemmest, at videresende en prisliste man har liggende fra sin leverandør. Er ens hjemmeside opsat på dansk vil det ikke være utænkeligt, at der kunne komme spørgsmål på engelsk, hvor man blot kunne videresende et produktblad fra ens leverandør på selvsamme sprog.
Hvordan kan informationen anvendes?
Prislister, produktblade etc. indeholder meta informationer ligesom produktkataloger, og man kan derfor ufrivilligt komme til, at videresende informationer, som man ikke ønsker en interesseret skal kende til. Online services kan afsløre en masse informationer om filernes oprindelse og dermed en leverandør.
Hvordan beskytter jeg ’den gode leverandør’?
Brug tiden det nu engang tager at lave egne prislister, produktblade etc. Er leverandørens opsætning af disse dokumenter så unikke, at man ikke kan kopiere dem, er det vigtigt at få slettet de meta informationer, som måtte være sluppet med – inden de sendes ud til en interesseret.
Brug ikke produktbilleder fra leverandøren
At få taget de rigtige produktbilleder kan ofte være en større udfordring, og en opgave man føler allerede er løst – i det man ofte kan få gode produktbilleder fra sin leverandør. En omvendt billedsøgning kan give en interesseret vigtige informationer om billedets oprindelse.
Hvordan får en interesseret fat i denne information?
Den klassiske metode vil være, at der tikker et spørgsmål ind i mailboksen med spørgsmål om fremsendelse af produktbilleder i høj opløsning. Det kan være til brug på en blog, i et magasin, i en artikel etc. Henviser man til hjemmesiden, vil man formentligt få spørgsmål retur, med ønske om stemningsbilleder og ikke kun packshots af produkterne. De fleste webshopsystemer tillader ofte, at man kan uploade et produktbillede i høj opløsning, som herefter komprimeres af systemet til forskellige varianter, som vises på hhv. kategorisider, produktvisninger og thumbnails. Kigger man kildekoden godt i gennem, vil man ofte, kunne finde stien til det højt opløselige billede liggende i en original version, som blot henviser til den komprimerede udgave af selvsamme, som anvendes på den givne side man ser kildekoden på. Magento er bl.a. et af de shopsystemer hvor det er muligt.
Hvordan kan informationen anvendes?
Har man videresendt et produktbillede, som man har fået fra sin leverandør, vil det kunne anvendes af en interesseret til, at spore sig ind på ens leverandør. En omvendt billedsøgning vil kunne afsløre hvilke andre websites et givent produktbillede er vist på. Der vil formentligt dukke en masse ligegyldige sites op, men måske også ens leverandør – hvis leverandøren selv anvender billederne på deres site. Services til en omvendt billedsøgning kunne være Google Image Search eller TinEye.com. Disse services vil på få sekunder, kunne give en interesseret et overblik over hvilke andre websites der anvender selvsamme billede.
Billeder indeholder, ligesom dokumenter, en masse meta informationer. Kigger man på et billedes meta informationer, vil man kunne se en masse informationer om original billedet; hvornår billedet er taget, i hvilken opløsning, med hvilket kamera eller smartphone, originalt filnavn, information om kameraets ejer (firmanavn/privatperson). Er billederne taget med en smartphone eller et kamera med indbygget GPS vil det også ofte være muligt, at kunne se hvor billedet er taget henne – helt ned på by niveau.
Hvordan beskytter jeg ’den gode leverandør’?
Få taget egne produktbilleder eller vær sikker på, at de produktbilleder man videresender er tømt for meta informationer. Har man ikke ressourcerne til selv, at kunne få taget egne produktbilleder eller er leverandørens produktbilleder unikke, er der dog fortsat håb. Kør billederne gennem et fotoprogram. Skær billederne til, tilføj et vandmærke, indsæt ekstra grafik, skift filnavn, skift filtype etc. Mulighederne er mange. Man kan eventuelt selv være på forkant og forsøge, at køre billedet i gennem en af ovenstående online services der kan spore billeder. Vær dog opmærksom på, at disse services løbende forbedres og at et 0 resultat for matches i dag, måske giver 10 matches om 1 måned eller 2.
Skab egne produktnavne, farveangivelser, beskrivelser, varenumre etc.
Husk at være lidt kreativ når man skal håndtere sin leverandørs produkter internt i ens eget system. Det vil formentligt være nemmest, at efterligne sin leverandørs produktnavne, farveangivelser, beskrivelser, varenumre etc. Det vil lette håndteringen af ens bestillinger, at man anvender samme produktinformationer, men det vil måske være en ulempe i sidste ende.
Hvordan får en interesseret fat i denne information?
Produktnavne kan ses på ens hjemmeside, i en prisliste, produktblade etc. Farveangivelser kan oftest ses som en undervariant af et givent produkt i indkøbskurven. Det kan også være angivet med specielle navne; Jet Black fremfor blot sort, Hot Red fremfor rød etc. Beskrivelser er oftest ikke på eget sprog og skal derfor oversættes, men er ens site på engelsk føles det oftest nemmest blot, at kopiere produktbeskrivelserne ind på ens egen side. Denne fremgangsmåde er et no-go, eftersom en simpel Google søgning vil afsløre hvor teksterne kommer fra. At kopiere tekster er ligeså også et absolut no-go ifht. søgemaskineoptimering. Varenumre kan oftest ses i indkøbskurven på en webshop, som en undervariant eller på en ordrebekræftelse.
Hvordan kan informationen anvendes?
Uanset om det er produktnavne, farveangivelser, beskrivelser, varenumre eller lignende man har kopieret fra ens leverandør, vil en simpel Google søgning kunne afsløre mere end nødvendigt. Termen, som mistænkes for at være lånt fra leverandøren, indsættes i Google og der klikkes søg. Så er det ellers blot at gå på jagt efter plausible leverandører der måtte dukke op. Drejer det sig om et større dokument en interesseret ønsker, at scanne, vil en online service såsom Copyscape.com, kunne fortælle hvilke andre sites der indeholder dokumentets indhold.
Hvordan beskytter jeg ’den gode leverandør’?
Vær kreativ og undgå for guds skyld blot at kopiere leverandørens smarte produktnavne, beskrivelser af produkternes farve, beskrivelse af selve produktet eller varenumre. Sørg for, at slette alle spor, og lav internt hos Jer selv et skema, hvori man kan sammenholde informationerne man har fra sin leverandør med dem man selv opfinder.
Find et unikt firmanavn
Ofte kan man følge sig inspireret af en leverandørs firmanavn når det kommer til valg af eget firmanavn eller navn på domæne til ens webshop. I sidste ende kan det bide en i halen.
Hvordan kan informationen anvendes?
En kreativ interesseret vil kunne Google sig frem til det meste. En fremgangsmåde kunne være, at søge løs på forskellige kombinationer af ens firmanavn, dele ordet op, tilføje engelske termer såsom bulk, wholesale, for sale, international shipping etc. eller tilføje/indsætte substantiver der beskriver produkterne.
Hvordan beskytter jeg ’den gode leverandør’?
Kort sagt; find et unikt navn. Undgå at kopiere dele eller hele ord fra leverandørens firmanavn.
Overvej hvor sociale I skal være
Sociale medier er kommet for at blive og vi er sammenkoblet på kryds og tværs med familie, venner, forretningsforbindelser etc. Af populære sociale medier kan bl.a. nævnes LinkedIn, Facebook, Instagram, Twitter og Google Plus. Der findes selvfølgelig endnu flere end dette, og endnu flere måder hvorpå en interesseret vil kune spore ens forbindelser på
Hvordan får en kunde så fat i dette?
Har man åbne profiler på de sociale medier er det ikke svært for en interesseret, at se ens forbindelser i gennem. De skal herefter blot sortere dem med fokus på navn, land, firma, interesser etc. Har man lagt et indlæg op med fokus på sin leverandørs produkt, vil ’den gode leverandør’, ofte i venlighed, like opslaget. Det er nok ikke hver gang en interesseret kan spore det på denne måde, men vær dog alligevel opmærksom herpå. At se en komplet liste over ’fans’ for en Facebook Page er ikke længere muligt, men man kan fortsat se hvem der liker opslag.
Hvordan kan informationen anvendes?
Har en interesseret, med et af de andre tricks, nævnt ovenfor, indsnævret søgningen til et bestemt land, vil det være nok blot at kigge efter forbindelser fra det givne land. Den gennemsnitlige sociale profil giver formentligt ikke mange hits på et givent land og en interesseret kan derfor hurtigt gå i dybden med dem der måtte gå gennem filtret.
Hvordan beskytter jeg ’den gode leverandør’?
Overvej en ekstra gang om I skal være sociale. Det er selvfølgelig ikke altid nemt, at finde en balance mellem høflighed og fornuft i netop dette tilfælde. Følg mavefornemmelsen fra situation til situation, men vær opmærksom på ulempen ved, at være social med ens leverandør. Husk derfor, at have lukkede sociale profiler, om muligt, hvis man er social med sin leverandør.
3 hurtige tips til en interesseret
Har det som interesseret lykkedes en, at indsnævre sin søgen til x-antal firmaer eller forbindelser, vil det være nemt, at finde ud af hvem der er ’den gode leverandør’.
- At ringe til ’den gode leverandør’ og foregiv af være fra firma X.
- At ringe til ’den gode leverandør’ og virke interesseret i produktet og forespørge om de har en forhandler i ens eget land.
- At ringe til ’den gode leverandør’ og spørge til kollistørrelser. Ofte vil en reseller blot, for nemheds skyld, videreføre kollistørrelserne. Ligeså meget for, at skulle undgå ompakning og brug af ressourcer hertil. Dette kan være en indikator for om der er ramt plet.
Disclaimer: Ovenstående tanker og idéer kan selvfølgelig også anvendes med modsatte fortegn. Jeg vil dog opfordre til, at de kun anvendes til, at beskytte ens forretning. Om det er beskyttelse af ’den gode leverandør’, som man har brugt lang tid på at finde, eller om det er for at redde ens forretning, skal jeg lade være op til en selv.
Forsøg dog altid, at have et godt samarbejde med din leverandør. En god leverandør kan bruges til meget mere end blot at levere produkter til salg.