Der er ingen tvivl om, at man som blogger vælter i muligheder for, at skrive om alt mellem himmel og jord. Der er så de færreste bloggere, som rent faktisk sorterer i tilbuddene og tager stilling til hvad det er, som de er på vej til, at reklamere for. De fleste blogs er i dag plastret til med sponsoreret indhold og selve bloggeren mister derfor sin integritet overfor læseren – og på sigt sit oprindelige formål med, at oprette en blog. Blogger – læs her i et tidligere indlæg hvorfor du bør genoverveje din ‘strategi’ eller mangel på samme…
… ønsker du dog alligevel, at skrive om alt mellem himmel og jord? Så lær i det mindste hvordan du, som blogger – kan camouflere dine sponsorerede indlæg. Læs med nedenfor!
Disclaimer: Indlægget her skal selvfølgelig ikke ses, som en måde, at camouflere sponsoreret indhold på, men mere som et indlæg der kan give dig stof til eftertanke. Er indholdet sponsoreret skal det selvfølgelig fremgå af dit indlæg.
Blogger – sådan camouflerer du sponsoreret indhold
Følger du med på diverse blogs vil du hurtigt kunne gennemskue, at de fleste blogs er plastret til med indhold, som tydeligvis er sponsoreret indhold. Det er her, at du, som blogger – bør skille dig ud fra mængden. Camoufler det gerne lidt, at du rent faktisk kun skriver indlægget fordi, at du er blevet betalt for det. Forkæl samtidig dine annoncører og lad dem få en ny oplevelse med en blogger, som ikke blot skriver uden kritik og tanke.
Skab en interesse om emnet før du skriver om det. Har du en række trofaste følgere vil du formentligt hurtigt opleve, at de følger mere med i dit liv end du måske lige skulle tro. Udnyt det! Her handler det om, at nævne et emne og lade det være omdrejningspunkt for dine næste par indlæg eller måske eet langt og godt. Når du så er klar til, at skrive om emnet refereres der retur til et eller flere af dine tidligere indlæg om netop dette emne. Det kan være en god måde, at kaste lys over et bestemt emne, som du så har en annoncør i pipeline til.
Kender du eller dit blognetværk til fremtidige kampagner – før de skal køres – vil det selvfølgelig være en stor fordel hvis du ønsker, at bruge ovenstående fremgangsmåde. Du kan evt. også bruge ovenstående metode til, at tiltrække annoncører. Skab fokus om et emne og søg herefter annoncører, som kunne passe ind i den opsatte ramme.
Nævn oplevelser, indtryk eller produkter i hverdagssammenhæng. De fleste bloggere bevæger sig på mange sociale medier og kan derfor nemt skabe en sammehæng mellem de enkelte platforme for dermed, at opnå en effektiv synergie effekt. Sponsoreret indhold kan derfor også bygges op på tværs af de sociale platforme og slutteligt udmunde i et blogindlæg.
Står du f.eks. overfor, at skulle lave et sponsoreret indlæg om “yoghurt” kunne du i givet fald lave et indlæg om din morgenmad. Hvorefter du selv er den første til, at skrive den første kommentar. Kommentaren kunne så lyde i retningen af; “Det ser lækkert ud. Hvilken yoghurt spiser du?” – så ville du få lejlighed til, at skrive brandet på den yoghurt, som du i princippet skulle skrive om…
Har du fået til opgave, at skrive om webshop A kan du i flæng nævne webshop B og webshop C. “Men jeg bruger altid webshop A”… Undgå dog, at linke til de andre webshops med et aktivt link. Hold fokus på, at det er webshop A, som er din annoncør. Det kan give en utrolig god effekt, at ryste posen og nævne andre udbydere i sammenhæng med din egentlig annoncør. Sørg dog for, at der ikke er tale om ‘dårlig omtale’ af de andre. Det skal være opbjektive meninger.
Byg historien op. Formår du, at skabe en naturlig måde, hvorpå du kan opbygge en historie via. bloggen – kan det give et godt afkast for din annoncør. De fleste ‘mommy bloggers’ har fokus på deres graviditet. De fortæller om forløbet op til, under og ikke mindst efter. Det er et godt eksempel på en typisk blogger, som kan bygge en naturlig og god historie op, som der kan blogges om. Vi er alle et sted i vores liv, som vi ville kunne skrive om. Har du et spændende ungdomsliv, er du forældre, har du søskende, har du fået nyt arbejde etc. Hvad er din historie?
Brug historien til, at skrive om et problem, en tanke, et emne eller måske noget helt tredje, som du går og pusler med. Det kan være en god måde hvorpå en annoncør kan bidrage med en ‘løsning’, som indirekte giver dig et naturligt sponsoreret indlæg.
Blogger – lad annoncøren vide besked
Husk altid, at nævne din fremgangsmåde overfor annoncøren, hvis du ønsker, at gøre det anderledes. Den traditionelle måde er fortsat den forventlige for en annoncør, men hold da op den er triviel og formentlig uden den store effekt i sidste ende. Den er gennemskuet af de fleste. Skil dig ud fra mængden og vær den blogger, som annoncøren vender retur til – netop fordi, at du gør det anderledes!